Poesi

S-impura

Sprechstallmeister, oh
stationsforstander, vi
stiller ind på dine
skamredne
stationer, det hele
sprækker i en
skrævende s-impura-
spagat
skam få dig og alle dine
skingrende kontraster, det røde plys, et
snehvidt ansigt
skarpt i sort ramme, dopede
sveskeøjne, en
stenet Minnie Mouse
sprængfyldt af
skimlet angst
sgu fanden da osse! alle de
slagger fra alverdens
skæve tårne, togene der ikke
stønner mere, men har døre der sukker og lyder som
svanevinger, passagerer
stiger ud af deres pupper, sort som den
spanske infantes
slør
spindelvævstyndt
spyt i mundvigene
skrig og
skrål, for ikke at tale om
smerte, og hvem
slikker noget af på nogen, sætter
strøm til
spritpennens
spydighed forslår som en
skrædder, det fyger med
splinter, emalje fra en
skarpsleben dumhedstand
skam få den der tror, vi lærer noget af den hi-
storie
slut!

Reklamer
Noter

Plet

Alting er fyldt med pletter

lagnerne, terningen

under bordet, den sodede cirkel

i sneen efter nytårsaften

der er en, der styrer mit kram

uden om det, der gør ondt

der hvor hans modermærke

er fjernet

der er en ondskabsfuld tanke

en lille bitch, der lusker rundt

i kraniets baggård

og lægger folk i graven

før tid

Poesi

Deklamation

Jeg arbejder på et manuskript og har klippet en hel del i det, så nu er der ikke rigtig digte nok til en samling. Så jeg må brygge på noget nyt.

Nogle af de digte, jeg har skåret fra, vil jeg dele her på bloggen.

DEKLAMATION

Venere, O Venere!

det er de gamle

digtere, de deklamerer

de er mødt op med de unge

poetry slammete

i Hadrians Tempel

i Rom, det er et fint

arrangement, men

Venus har faktisk

tænkt sig at udeblive

fra den event

Venus glemmer ikke

at hun blev gemt

væk for ikke at vække

anstød, Venus dækket

af en grå kasse

stod der i mørke

og græd skummende

mens de solgte

Palmyra bid for bid

Venus blev født af skum

men sgu da ikke i går, Venus

udebliver

Venus går i svømmehal

drikker cola der skummer

over og pletter

det hvide marmor

jeg har min egen omløbshastighed

jeg har min excentricitet

at tage hensyn til

– til mine små søstre sagde de:

I kan blive gift

– og det ville de gerne

de fik slik og legetøj og fine kjoler.

Venus har ikke glemt

hvordan hun stod i mørket

og græd, mens de blev

ført ind i deres nye hjem

Venus cykler hjem om natten

forfulgt

af en dunkende baslyd

Nāhīd, Nāhīd!

langsomt

kommer de rullende

bag hende, hun kaster

sin cykel over et autoværn

og flygter tilbage mod byen

Venus

udebliver herefter

fra alle events